


Boligforeningen 3B har testet Tandrup Water Solutions vandspareprodukter - og de virker!
I august 2010 indgik 3B, Københavns Energi og Tandrup Water Solutions et samarbejde om test af vandspareprodukter.
Vi valgte at teste i ejendommen Hammelstruphus på 56 lejligheder, som alle havde et forhøjet vandforbrug pr. beboer.
Vi ønskede at teste effekten af at montere vandspareprodukter fra Tandrup Water Solutions på bruseren, vandhanen i badeværelse og i køkkenet.
Produkterne blev installeret uden nogen medfølgende information, eftersom vi ville se, hvilken effekt en teknisk løsning havde uden at arbejde med beboernes adfærd.
Resultatet er opløftende
Brian Raahauge - energi konsulent hos 3B udtaler: "Der var en sund skepsis ved projektets start, faktisk havde vi i vores oplæg til bestyrelsen forventet en tilbagebetaling på omkring 1 år. Vi er under 4 måneder med de resultater, vi har opnået - det har klart overgået vores forventninger, og de mest skeptiske har måtte erkende, at Tandrup Water Solutions produkter overgår forventningerne og leverer store besparelser".
Siden testen har 3B lagt yderligere vægt på vandbesparelser og har lanceret en vandsparekampagne for at arbejde med adfærden hos beboerne. Dette har betydet, at flere afdelinger har vist interesse for forsøget samt produkterne, som har været anvendt.
Brian tilføjer: "Vores samlede varmtvandsbesparelse ligger på 8 %, og det betyder en stor reduktion i vores CO2-udledning og ikke mindst en reduceret vand- og varmeregning - vi afventer spændt resultaterne af vores adfærdskampagne og håber, det kan nedbringe forbruget yderligere".
Teknikken til forskel - prisbelønnede teknologier
Tandrup Water Solutions lovede besparelser uden komfortforringelser. Dette var et af de punkter, som folk var mest skeptiske omkring. Brian tilføjer: "Vores varmemester på ejendommen er gennem årene blevet præsenteret for mange produkter, som har lovet samme besparelser, men var endnu ikke stødt på nogen, som kunne overholde det. Samtidig udtrykte han bekymring for, at produkterne ville skabe store service- og vedligeholdsopgaver, for ikke at tale om beboernes forventede utilfredshed og alle de klager, han skulle lægge øre til. I dag er varmemesteren varm fortaler for projektet. Faktisk så meget, at han vil indstille projektet til boligforeningens energi- og miljøpris, som bliver uddelt en gang om året til en af foreningens afdelinger, som har gjort en særlig indsats på området dette år".
Tandrup Water Solutions produkter er intelligente vandspareprodukter, der er designet til at give vedvarende vand- og energibesparelser, uden at gå på kompromis med komforten. Lars Dinesen, Adm. Direktør hos Tandrup Water Solutions, tilføjer: "Vores produkter er designet ud fra konstant flow princippet. Derved sikrer vi, at en bruser eller vandsparedyser aldrig giver mere vand, end den er designet til. Vi arbejder konstant med at udvikle brusere, der giver komfortable badeoplevelser ved små mængder vand, blandt andet arbejder vi med antallet af huller i brusepladen og deres placering samt udformning af hullerne, alt sammen for at optimere komforten ved et givet flow. Vores produkter er gennemtænkt til mindste detalje".
Tandrup Water Solutions vandt første, anden og tredje pladsen i Politiken og Energitjenestens test af vandsparebrusere i Januar 2011. Du kan læse testen på www.tandrupwatersolutions.dk.
Har DU behov for en gennemgang af dine vansparemuligheder, så kontakt en af vores konsulenter på 48172020.